Historien om Bakii Cakes


- hvordan hele konceptet startede

Idéen til konceptet "Tapas Cheesecakes" begyndte tilbage i 2015 i Café Gårdhaven i Tommerup St. Her, midt i caféens travlhed, opdagede vi noget særligt ved vores kunder og deres kærlighed til vores cheesecakes. Vores kager var populære, og vores cheesecakes var altid i høj kurs. Hver dag blev vi mødt med spørgsmålet: "Hvilken cheesecake skal jeg vælge?" – og ofte var svaret, at de ønskede lidt af det hele.

Kunderne begyndte at bede os om at skære kagerne i mindre stykker, så de kunne dele forskellige smagsvarianter med hinanden. En dag slog det os – hvorfor ikke gøre det til vores koncept? Ikke "bland selv slik", men "bland selv kager". En enkel tanke, der skulle vise sig at være en banebrydende idé.


Vi afprøvede konceptet i caféen, og det blev lynhurtigt populært. Folk elskede at kunne smage flere forskellige cheesecakes på én gang. Denne succes inspirerede os til at tage skridtet videre, og i 2017 stiftede vi Bakii Cakes.

Siden da har vi arbejdet intensivt med at perfektionere vores produkter. Vi har finjusteret alt fra æskedesign, logo og motto til selve kagerne. Vi er passionerede omkring vores håndværk og dedikerer os til detaljerne – hver eneste kage skal være en smagsoplevelse i særklasse.



Nu har vi endelig sat skruen i vandet, eller skal vi sige i cheesen, og vi elsker at være i gang. Vi ser konstant nye idéer og muligheder, og vores målsætning er klar: Vi vil altid stræbe efter at give vores kunder den bedste og mest fantastiske smagsoplevelse hver gang, de sætter tænderne i vores små kager.

Bakii Cakes er mere end bare kager; det er en kulinarisk rejse gennem smag og kvalitet, skabt med kærlighed og omhu. Fra en simpel tanke i en travl café til et succesfuldt firma, der gør kagebordet til en festlig oplevelse – det er historien om Bakii Cakes.